Nordens stærkeste fagmediehus

Nordiske Medier er Skandinaviens stærkeste virksomhed inden for fagmedier med flere end 50 faste titler i Danmark, Sverige og Norge – både print og online. Derudover står vi bag udgivelsen af over 100 forskellige specialmagasiner og nyhedsbreve. Altid med skarpt prioriteret indhold til en skarpt defineret og skræddersyet målgruppe.

Vi dækker nordisk erhvervsliv tæt med konstruktive, troværdige og uafhængige nyheder. Nordiske Medier udsender dagligt/ugentligt online nyhedsbreve til flere end 550.000 modtagere, og vi har omkring 450.000 læsere på vores printmedier.

Nordiske Medier er totalt ca. 200 medarbejdere med base i København, Aalborg, Oslo, Stockholm og Helsingborg. Vi har en samlet omsætning på over 200 mio kr. og er en solid virksomhed med en god økonomi.

Redaktionelt er vi ca. 75 journalister og redaktører, der arbejder på tværs af de mange brancher. Vi dækker den løbende nyhedsstrøm, laver dybdegående brancheanalyser, portrætter, artikler m.m. Altid med fokus på at inspirere virksomhederne, vi skriver om og for. Og altid med fokus på at levere indhold af høj faglig kvalitet til vores læsere, der er faglige eksperter inden for de brancher, de er beskæftiget i.

Salgsmæssigt er vi et tilsvarende stort team af konsulenter, der rådgiver vores kunder i at sammensætte den rette markedsføringspalette via de rette kanaler – og naturligvis til den rette målgruppe. Vores produkter omfatter printmedier, online medier, events, rådgivning inden for søgemaskineoptimering og sociale medieplatforme. Vi har desuden et team af tekstforfattere og grafikere, som kan hjælpe vores kunder med at udforme deres bannere, annoncer, native advertising, indstik m.m.

I modsætning til de bredere medier skriver vi om både store og små virksomheder. Vi har fokus på de overordnede teknologiske, politiske og konjunkturmæssige forhold, der har betydning for erhvervslivet, men dækker også, hvad der sker hos branchens virksomheder, herunder kolleger, kunder og leverandører.


Nordiske Medier er en del af Det Nordjyske Mediehus, der med rødder, som strækker sig mere end 250 år tilbage i tiden, er en af de centrale aktører i den danske mediebranche.

Vision

Vi vil være erhvervslivets foretrukne BTB-medie i Norden

Mission

Gennem vores medier og produkter skaber vi kontakt mellem professionelle aktører og hjælper vores kunder til en bedre forretning.
 
Vi er branchens samlingspunkt, der informerer og inspirerer.

Vores Værdier

Modige
Ordentlige
Passionerede
Åbne

Vores historie

2023

Danske Transportmedier opkøbes. Nordiske Medier i Danmark har nu 20 fagmedier.

2022

Projektagenten bliver lanceret i Sverige.

2021

Projektagenten

Projektagenten bliver lanceret i Danmark.

2019

Nordiske Medier får ny adm. direktør, Jesper Hansen.

2018

Det Nordjyske Mediehus

Kontoret flytter ind på Langagervej 1 hos Det Nordjyske Mediehus. Kontoret på Sjælland flytter fra Herlev til Mimersgade 47.

2017

Mentor Communication

I januar 2017 bliver svenske Mentor Communication en del af Nordiske Medier. 23 svenske medier tilføjes til porteføljen.

2016

Søfart

Vi køber 65% af Søfart, og mediet lanceres på vores platform i juni 2016. Pr. 18/2 2016 bliver Metal Supply til et nyhedsbrev som udgives kl.10 og kl.14.

2015

Nordiske Medier

Industry Supply Danmark A/S og Danske Fagmedier bliver til Nordiske Medier A/S, med afdelinger i Aalborg og Herlev. I Sverige bliver navnet Nordiske Medier Göteborg AB. I Norge, Nordiske Medier AS. Vi køber Industri-Nyt i Hjallerup og lancerer den i oktober under navnet Leder IDAG.

2014

Danske Fagmedier

Industribasen, en online auktions- og markedsplads for købere og sælgere inden for industrien, overtages pr. 2/4 2014 og bliver en del af familien. Danske Fagmediers printmedier er nogle af Danmarks ældste og mest veletablerede fagblade. Medierne kommer online på vores platform i marts 2015. Building Supply SE lanceres 1/10 2014.

2013

Industry Supply Norge

Vi starter op i Norge under navnet Industry Supply Norge AS. Kontoret i Danmark flytter fra NOVI til Nytorv, Aalborg.

2012

Nordjyske Medier

Nordiske Medier bliver en integreret del af Nordjyske Medier-koncernen. Netop her vælger vi at starte Nordiske Mediers historiske tidslinje. Dette skift markerer begyndelsen på en ny epoke for Nordiske Medier. Med Nordiske Mediers vedvarende stræben efter at forene det nordiske erhvervsliv, vokser mediehuset sig større, hvilket er med til at cementere mediehusets position som en toneangivende kraft inden for B2B-mediesektoren.

Nordiske Medier er ejet af Nordjyske Mediehus du kan se den aktuelle ESG rapport her