Guide til billboardbannere

Vi ser frem til at dele dit billboardbanner.

For at sikre det bedst mulige resultat har vi samlet de vigtigste retningslinjer og specifikationer, så både format, design og budskab er tænkt rigtigt fra start. Vi har desuden samlet en bunke tips og tricks til, hvordan du kan kreere en onlineannonce, der skiller sig ud, vækker interesse og skaber effekt.

Tjekliste

✓ Levér banneret i tre formater: desktop, mindre skærme og mobilformat
✓ Overhold maks. filstørrelse på 150 kB (1 MB for HTML5)
✓ Send materialet og URL-link til online@nordiskemedier.dk

Formater

  • Desktop: 1568×864 px
  • Mindre skærme: 980×540 px
  • Mobil: 300×100 px

Filstørrelse

  • JPEG/PNG/GIF: Maks. 150 kB
  • HTML5: Maks. 1 MB

Link og levering

For at sikre den bedst mulige visning på alle skærmstørrelser skal billboardbanneret leveres i tre forskellige formater. På den måde fremstår annoncen skarp, læsevenlig og visuelt stærk, uanset om den vises på mobil, tablet eller desktop.

Placering: Billboardbanneret er placeret øverst på mediesiderne.
Enheder: Desktop, tablet, mobil
Desktop: 1568×864 pixels (BxH) 
Mindre skærme: 980×540 pixels (BxH)
Mobil: 300×100 pixels (BxH)
Filformater: JPEG, GIF, PNG, HTML eller script
Maks. filstørrelse: 
Statisk billede eller animeret GIF: 150 kB
HTML5 (ikke komprimeret) eller script: 1 MB
Bemærk: Ved video anbefales en varighed på maks. 15 sekunder.

Kommende formater gældende fra 2027

Disse formater gælder pr. 1. januar 2027. Brug formaterne ovenfor ved levering i dag.

Placering: Billboardbanneret er placeret øverst på mediesiderne.
Enheder: Desktop, tablet, mobil
Desktop: 1568×540 pixels (BxH) 
Mindre skærme: 980×340 pixels (BxH)
Mobil: 360×125 pixels (BxH)
Filformater: JPEG, GIF, PNG, HTML eller script
Maks. filstørrelse: 
Statisk billede eller animeret GIF: 150 kB
HTML5 (ikke komprimeret) eller script: 1 MB
Bemærk: Ved video anbefales en varighed på maks. 15 sekunder.

Sådan skaber du en onlineannonce, der fanger

Onlineannoncering er et af de mest effektive virkemidler til at styrke brandkendskab og eksponere produkter, kampagner og ydelser over for en kvalificeret faglig målgruppe. Men konkurrencen om opmærksomheden er stor, og derfor er det essentielt, at budskabet står knivskarpt. Formålet er at skabe opmærksomhed på et splitsekund.

Nedenfor har vi samlet en håndfuld tips og tricks, du kan følge, når du skal designe din onlineannonce.

Kort og præcis tekst

Læserne scanner hurtigt siden. Brug én fængende overskrift og/eller et ultrakort budskab. For meget tekst bliver ulæseligt.

Brug en tydelig skrifttype i minimum 12 pkt. for optimal læsbarhed.

Et billede som blikfang

Brug ét stærkt, relevant billede eller grafik, der fanger opmærksomheden med det samme. Spar på collager og mange små elementer.

Animation og video

Animationer og video kan tilføje liv til banneret, men hold det kort. Maks. varighed: 15 sek.

Logo

Sørg for, at din virksomheds logo er placeret synligt, så læseren med det samme kan afkode, hvem afsenderen er.

Synlig CTA (Call-to-Action)

Design en tydelig “knap” på dit banner, hvor der f.eks. står “Læs mere”“Se udvalg” eller “Tilmeld dig nu”. Det er ofte den lille detalje, der gør den store forskel for klikraten.

 

Inden du trykker “send”, bedes du gennemgå disse fire vigtige punkter. Det sikrer, at din annonce bliver godkendt i første forsøg.

  • Tjek filstørrelsen
    Store filer kan gøre hjemmesiden langsommere at indlæse. Sørg derfor for, at dit banner ikke fylder mere end 150 kB, og at en eventuel HTML5-fil maksimalt er 1 MB.
  • Brug den rigtige opløsning (DPI)
    Høje DPI-værdier (som f.eks. 300 DPI) er til tryksager. Til onlineannoncer skal dine billeder blot være i standard skærmopløsning (72 DPI). Det holder automatisk filstørrelsen nede uden at gå ud over kvaliteten.
  • Husk at medsende dit URL-link
    Vi skal vide, hvor læseren lander, når de klikker på dit banner. Husk at vedhæfte det præcise URL-link til hjemmesiden i din mail til os.
  • Integrér click-tag i HTML5-bannere
    Hvis du leverer et animeret HTML5-banner, skal der være indbygget et standard click-tag. Det er den kode, der gør, at vi kan registrere klik og sende læseren videre til din hjemmeside.

Miniguide: Sådan reducerer du filstørrelsen på dit banner

Fylder dit banner for meget, bliver det automatisk afvist af systemet. Men det er hurtigt at få styr på filstørrelsen, uanset hvilket program du arbejder i. Her får du en kort guide til, hvordan du gemmer dit banner i den rigtige størrelse i de fire mest udbredte programmer.

Photoshop har en indbygget funktion, der er skræddersyet til at lave knivskarpe filer med minimal vægt.
  • Sådan gør du: Gå til FileExportSave for Web (Legacy).
  • Indstillinger: Vælg JPEG i menuen.
  • Kvalitet: Sæt kvaliteten (Quality) til Medium eller et tal mellem 40-60. Hold øje med det lille tal i nederste venstre hjørne. Her kan du se præcis, hvor mange kB filen kommer til at fylde, inden du gemmer.
Canva er genialt til hurtig grafik, men standard-PDF’er bliver alt for store.
  • Sådan gør du: Klik på Del (Share) øverst til højre → Vælg Download.
  • Filtype: Vælg JPG (ikke PNG, da PNG ofte fylder 3-4 gange mere).
  • Kvalitet: Sæt skyderen på omkring 80%. Det holder filstørrelsen nede uden synligt tab af kvalitet.
Mange mindre virksomheder bruger PowerPoint til at designe bannere, men programmet gemmer ofte billeder i alt for høj opløsning.
  • Sådan gør du: Klik på FilGem som (eller Eksporter).
  • Filtype: Vælg JPEG eller GIF i menuen “Filformat”.
  • Vigtigt trick: Inden du gemmer, skal du kigge efter knappen Værktøjer (Tools) lige ved siden af Gem-knappen → Vælg Komprimer billeder. Sæt opløsningen til E-mail (96 ppi) eller Web.
InDesign er skabt til tryksager (høj DPI), så her skal du være ekstra opmærksom, når du eksporterer til skærmbrug.
  • Sådan gør du: Gå til FileExport. Vælg JPEG som format.
  • Eksport-menuen: Under Formatting, sæt kvaliteten (Quality) til Medium. Under Opløsning skal du ændre tallet til 72 ppi (DPI).


Kontakt det grafiske team  

E-mail: online@nordiskemedier.dk

Brug for hjælp? Kontakt vores grafiske team